Mentor- og støtteordninger til personer med autisme

Mentor- og støtteordninger for børn, unge og voksne med  udviklingsforstyrrelser

ÅBENHED 

ÆRLIGHED 

TILLID 

RESPEKT 

Mentor- og støtteordninger

Trygge rammer og tæt dialog

Mentor- og støtteordningerne varetages af en mentor, der gennem tæt dialog med familie, skole, arbejdsplads, fritidstilbud og sagsbehandler arbejder med at skabe struktur og rammer, der matcher den unge eller voksnes behov og funktionsniveau.

Hovedparten af vores målgruppe er mennesker med autisme, men ellers er det indenfor områder som depression, angst og spiseforstyrrelser. Ofte er der tale om, at personen har flere diagnoser, hvor det i første omgang f.eks. er begyndt med en depression, og en udredning derefter har vist, at den underliggende problematik eksempelvis er autisme.

Aldersmæssigt spænder vi bredt – lige nu er den yngste mentee 10 år, og den ældste er 76.

Vi bruger begrebet støtteperson som samlet betegnelse for mentor og støttekontaktperson. 

Hvem henvender ordningen sig til?

Vores mentor- og støtteordninger henvender sig til:

  • For unge
  • For voksne
  • For forældre til børn og unge med diagnoser
  • For familier med voksne med diagnoser 

Mentor- og støtteordninger i flere regi

Udover at fungere som støtteperson i forhold til unge og voksne kan vi også tilbyde ordninger for forældre i forståelsen af deres barn. Det kan også være til forældre, der selv har en diagnose og har et barn med en eller flere diagnoser. Vi ser mentorordningen som en helhedsløsning og holder f.eks. kontakten til det primære netværk, sagsbehandler, uddannelses- eller arbejdsplads.

I mentor- og støtteordninger arbejder vi med:

  • Forståelse omkring diagnoser
  • Stresshåndtering
  • Den unge/voksne i forhold til det offentlige system
  • At udvikle hensigtsmæssige strategier i forhold til konflikthåndtering, strukturer i hjemmet, på uddannelsesstedet og på arbejdspladsen
  • Relationer og netværk

Rammen for relationen 

Et forløb begynder typisk med, at kommunen henvender sig om en ung eller voksen, som kunne passe ind i vores tilbud. Vi får en beskrivelse af personen og de problematikker, der er i fokus.

Derefter starter vi op med at lave en undersøgelsesperiode over tre måneder, hvor det primært er relationen, vi arbejder med. Vi går ind og rammesætter relationen de første tre måneder og arbejder os frem til, hvad støttepersonen skal bruges til i den pågældende relation.

Nogle gange kan det være svært for personen at forestille sig, hvad en støtteperson kan bruges til. Derfor går vi ofte ind og laver en tydelig ramme for de tre måneder, hvor vi sammen med den unge eller voksne får skitseret eller planlagt forløbet i detaljer.

Vigtigt med det rette match

Indenfor de tre måneder kan den unge eller voksne tage stilling til, om relationen giver den støtte, der er behov for. Det har man altid retten til. Der kan være mange ting, der kan spille ind, for man kan ikke med alle mennesker. Så laver vi enten et skift til en anden mentor, hvor det fungerer bedre eller vurderer, at støtteordningen ikke skal gives af os.

Vi har den struktur omkring det relationelle, at vi kobler både en primær og en sekundær person på, så vi hurtigere kan få lavet skiftet eller få lavet undersøgelsen omkring, hvorfor en relation evt. viser sig ikke at fungere.

Løbende opsamlinger på relationen

Vi laver den aftale med den unge eller voksne, at forhandlingen kan først ske efter de tre måneder, for det er vigtigt at give tid til at vurdere, om relationen kan bære, og om støttepersonen kan få forløst de ting, som er svære for den unge eller voksne.

Der kan være mange faktorer, som spiller ind i forhold til, om det kan blive en succes. Derfor har vi også løbende evalueringer og møder om, hvordan processen skrider frem.

Vi bruger timerne, hvor det giver mening

Vi laver tilbud for minimum 6 timer om ugen og helt op til 16 timer om ugen, hvor vi går ind og tager større del i f.eks. støtte til at bo selv. Primært er det 6-8 timer, hvor vi er støttepersoner for unge eller voksne i forbindelse med f.eks skole, uddannelse, job eller i privatlivet. Vores minimumskrav på 6 timer ugentlig gør, at vi kan være mere fleksible i relationen.

Det er støttepersonens og den unges ansvar at få rammesat relationen, så der er klare linjer og aftaler. Det vigtigste for os som støttepersoner i Levas er, at timerne skal bruges der, hvor det giver mening for den unge eller voksne.

Vi er altid inden for rækkevidde, når behovet er der

Vores tilbud er ekstremt fleksibelt. I princippet laver vi kontrakter, hvor der er 24 timer til rådighed i døgnet. I de 24 timer må man altid gerne ringe til sin støtteperson. Hvis man f.eks har det rigtig svært kl. 22 en tirsdag aften, så skal det være ok at ringe, for det er ikke sådan, at man som ung eller voksen skal tænke: “Har jeg brugt mine timer hos min støtteperson nu?”

Omvendt går vi heller ikke ind og skaber et behov for at fylde et vist antal timer ud. Hvis behovet kun er at ses en gang om ugen, så ses vi en gang om ugen. Men hvis behovet pludselig er fire gange om ugen, så står vi der og er parate med den hjælp og støtte, der er behov for netop nu.

Tillid som rygsøjle i relationen 

Vi arbejder hele tiden på relationsdannelsen, da denne er den bærende kraft for samarbejdet mellem de unge og voksne og deres støtteperson. Den gode relation har tilliden som rygsøjle, så de ved, at vi vil dem og støtter dem på deres egne præmisser.

Det skaber den tryghed og sikkerhed for dem, der gør det muligt fortsat at tage nye skridt på vejen ud i livet. For at sikre tilliden, sikkerheden og trygheden forsøger vi at fjerne, alt det stress, der er omkring dem.

Vi prøver at komme dem lidt i forkøbet og italesætte stressen. Vi giver plads til, at det er ok at sige: “Jeg har ikke lyst til at se dig i dag, fordi det bliver for meget. På den måde prøver vi at få en fælles forståelse for, hvordan relationen skal være.

Vi oversætter til omverdenen

Mentor- eller støttekontakttimerne bliver i høj grad brugt på en masse kommunikation gennem samarbejdet med alle de faktorer og instanser, der er omkring den unge eller voksne.

Vi arbejder ud fra det fokus, at det er eksperterne i samfundet og rundt om i kommunerne, der sætter kravene til de unge og voksne. Det er ikke os, der skal være eksperter i deres liv. Vi skal være med og fungere som støtte hele vejen rundt i forhold til de forskellige instanser, hvor de unge eller voksne møder kravene. Vi er med som bisiddere – vi kalder os ofte ‘oversættere’.

Det vigtige samarbejde med forældre

Samarbejdet med forældrene til de unge og voksne er meget vigtigt for os for at kunne give den bedst mulige støtte. Vi har den filosofi at ved at støtte de unge og voksne på deres helt egne præmisser, går vi samtidig ind og støtter forældrene i deres forståelse af netop deres barn.

Det er da også vores klare opfattelse, at forældrene efterhånden begynder at forstå deres barn meget mere. For når der kommer en støtteperson på, sker der noget andet - også for forældrene. De oplever nemlig, at deres barn bliver set med nogle andre øjne af en person udefra.

Vi gør det klart for forældrene, at tingene kan tage tid. Vi fortæller dem, at de altid kan ringe, hvis der er noget, de ikke forstår eller er frustrerede over i forsøget på at forstå deres børn.

Så fortæller vi om, hvad vi gør i relationen til den unge eller voksne, hvor vores fokus er lige nu og her, og hvorfor vi f.eks. ikke kan stille bestemte krav, når den unge er i maks. stress. For det er vigtigt, at de får lidt ‘helle’ – et sted, hvor de får den plads og tid, der skal til.

Vi gør kravene mulige at leve op til

Når vi giver de unge og voksne nogle skub og presser lidt på indenfor forskellige områder, lægger vi vægt på, at det kun er inden for den aftalte ramme, som den unge har været med til at bestemme. Det er på deres præmisser.

Vi arbejder med at styrke de sociale ting, som kan være at tage toget eller bussen, men altid for øje, at der skal være et mål med det. Det skal give mening for de unge eller voksne, og det er ud fra deres ønsker og drømme om, hvad de godt kunne tænke sig.

Det viser sig, at med den tilgang bliver vi lukket ind på et tidspunkt. Der er ingen af vores unge, som skal føle dårlig samvittighed over ikke at kunne rumme os i en relation.

Støttepersonens rolle aftales i tæt samråd med de unge og voksne

I arbejdet som mentorer gør vi meget ud af, at vores rolle skal defineres og aftales i tæt samråd med den unge eller voksne mentee. Nogle af de unge kan sagtens selv tage teten, og så skal støttepersonen blot være med som et ekstra øre. Dog er der også nogle, som har brug for, at mentoren italesætter behovet for et møde – f.eks. ved jobcenteret eller hos lægen, hvor det er vigtigt at ingen information går tabt for vores unge og voksne.

Vi aftaler altid på forhånd, hvad støttepersonens rolle skal være, så der er en balance i, hvad vi har tilladelse til. Skal vi f.eks tage helt over i en situation og tage teten i et møde med en sagsbehandler fra A-Z, eller skal vi kun skubbe en lille del af vejen og kun bestille tiden?

Det er meget forskelligt, hvad behovet er fra person til person. Det kan også variere for den enkelte person, altafgørende af hvor funktionsniveauet ligger den pågældende dag.

Når vi giver plads, bliver døren åbnet

Når vi giver plads og lader den unge eller voksne mentee selv have mest mulig indflydelse på, hvor vi skal gå ind og være en støtte for dem, oplever vi, at døren bliver åbnet. Måske først en lille smule på klem, men gradvist kommer der en voksende tiltro til, at vi vil dem det bedste ud fra deres egne drømme og forventninger til et godt liv.

Vi starter måske med at være der, hvor håndtaget har været taget af døren, indtil den unge ud fra eget initiativ har udtrykt ønske om at flytte hjemmefra.

I arbejdet som støttepersoner er vores rolle som ambassadører, at initiativet flyttes tilbage til de mennesker, som det er vores fornemmeste opgave at støtte. Målet er, at de selv kommer frem til at formulere deres ønsker og handler på at tage de skridt ud i livet, som er nødvendige for dem. De skridt som frem for alt giver mening.

LevAs tilbyder desuden:

Hvis du vil høre mere om vores mentor- og støtteordninger, er du meget velkommen til at kontakte Mette Lauridsen, som er ansvarlig for vores STU.

LevAs – Særlige tilbud til særlige mennesker

Info om mentorordning

Alle vores mentor- og støtteordninger hører enten under loven om social service, kap. 11. § 52 & 85 eller loven om aktiv beskæftigelsesindsats, kap. 9 b, § 31 b.

Download informationsark med faktuelle oplysninger om LevAs' mentor- og støtteordninger.
 
Download hele LevAs' tilbudsmateriale.

 

Kontakt LevAs

Udfyld felterne for at kontakte LevAs. Vi vender tilbage hurtigst muligt.